Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

torsdag den 22. marts 2012

Banan-kokos muffins og løbeapp

 


Mens jeg i går fik udformet 3 ansøgningen til div. gymnasiejob bagte jeg i sympati ( med mig selv! ) de lækreste bananmuffins. Spiste derefter 4 og var så nødt til at hoppe i løbeskoene for ikke at få alt for dårlig samvittighed. Heldigvis skinnende solen og den søde dame på min løbeapp var vældig opmuntrende. Jeg fik et højt 'Well done' hver gang jeg havde løbet en af mine meget korte distancer. App'en hedder i øvrigt 'Get running' og er for os som må kæmpe for at komme i nærheden af de 5 km. Den fortæller dig hvornår du skal løbe, hvornår du skal gå, hvilke dage du skal afsted og roser dig en hel masse indimellem. Den er god.


Ingredienser:

(12 stk.)


200 g blødt smør
170 g. Sukker
165 g. Mel
2 tsk. Bagepulver
1 spsk. Kakaopulver
100 g. Kokosmel
3 stk. Æg
2 stk. Modne bananer


Fremgangsmåde:
Alle de tørre ingredienser blandes (Mel, bagepulver, kakaopulver). Blødt smør og sukker piskes til en lidt luftig masse. Æg tilsættes 1 ad gangen.

De tørre ingredienser sigtes ned i blandingen. Kokosmel tilsættes og der røres godt rundt. Bananerne skrælles, moses og tilsættes i dejen.

Fordeles i 12 store muffinsforme og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 14-18 minutter.

 

mandag den 27. februar 2012

Arme Riddere

Det er dødsensfarligt for forbrændingen at læse blogs som denne. Her snubler jeg nemlig alt for tit over opskrifter på lækre sager som jeg er nødt til at prøvesmage.  I lørdags kunne jeg således sætte tænderne i mit livs første stykke French-toast - og jahh det bliver nok i det sidste. Damn you mad-blogs-fristelser!!

torsdag den 16. februar 2012

Fastelavnsboller - med det hele!

 

Da jeg for tiden vil gøre helt utrolig meget for at undgå at skulle forlade min Vesterbro-hule og bevæge mig ud i vinterkulden, bagte jeg igår årets første fastelavsboller i håbet om at lokke nogle af de dejlige damer til at kigge forbi. Og der var bid. Tilmed fra en af dem med babybonus. Bollerne var i øvrigt rigtig gode hvis jeg skal sige det selv. Og de var BÅDE med creme og flødeskum. Jeg mener, hvorfor nøjes når man kan få det hele ;) Opskiften kan man finde lige HER

fredag den 2. december 2011

Klatkage-guide

Så er der klatkager på bloggen.
En julefavorit som smager næsten lige så godt som den klassiske risengrød.

Du skal bruge:


En klat kold risengrød fra dagen før.

 2 æg.

En håndfuld mel.

En dl. mælk.

Lidt sukker og vanillesukker.

Det hele blandes og røres til en tyk grød.

Klatterne steges nu i smør på en varm pande.
Drysses med sukker og spises med syltetøj mens de stadig er varme.
Mmm...

søndag den 13. november 2011

Andebryst i flødesovs

For ikke så længe siden blev mit første jagtbytte fortæret. Det var en stor dag. Som selvfølgelig indeholdt store mængder af fløde. Og det smagte altså virkelig godt.


Ingredienser

2 gråænder 1 lille gulerod 1 lille løg 1 laurbærblad 10 sorte peberkorn 1 kvist timian 50 g smør ½ l vand ¼ l piskefløde 2 spsk ribsgelé

Ænderne renses for rester af fjer og indmad og duppes tørre med køkkenrulle. Skær gulerødderne i skiver og løget i ¼. Varm smørret i bunden af en tykbundet gryde og brun ænderne godt heri. Tag dem op efter 5-8 min. og kom urterne i. Når de har taget farve, hældes vand og krydderier i. Skru ned på lavt blus, kom ænderne tilbage i gryden, læg låg på og lad det hele simre i: A) 25 min., hvis du kan lide rosa andebryst. B) 40 min. hvis de skal være gennemstegte. Nøjes du med de 25 min. må du skære lårene fra, og lade dem koge 20 min. ekstra, mens bryststykkerne holdes varme. Skyen passeres gennem en sigte i en ren gryde og koges ind. Tilsæt fløden, smag til med ribsgelé, salt og peber og jævn evt. ekstra til passende konsistens. 
Tilbehør: kartofler og Waldorffsalat. God fornøjelse…




tirsdag den 21. juni 2011

Hindbær cheesecake


Mmm... Jeg kastede mig ud i en cheesecake den anden dag. Og når jeg nu selv skal sige det, blev den helt fortræffelig!! Opskriften fandt jeg HER og det eneste jeg ændrede var, at jeg blandede en smule af hindbærpuréen i ostecremen, så massen blev lyserød. Ja og så tilføjede jeg friske bær og mynteblade på toppen, efter kagen var stivnet... HAPS!

tirsdag den 12. april 2011

En dag til pandekager

150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
4½ dl mælk
3 æg
½ tsk groft salt
50 g smør

Pisk melet sammen med halvdelen af mælken til en jævn blanding. Tilsæt resten af mælken, æg og salt - og pisk det hele godt. Smelt smør i en stegepande og kom det i blandingen. Bag tynde pandekager på en rigtig varm stegepande. Brug ½ - ¾ dl dej pr. pandekage.
 
Server de lune pandekager med syltetøj og sukker.

søndag den 6. marts 2011

Fastelavn og fastelavnsboller (igen)

Mmm!  Jeg var så heldig at være inviteret til skønne fastelavnsboller hos Thilde i dag. Anledning var selvfølgelig, at det i dag er fastelavnssøndag og at man derfor gerne må spise utrolig mange usunde ting :)
Jeg tænkte derfor jeg ville genposte denne virkelig gode opskrift på fastelavnsboller, hvis nogen skulle have lyst til et lille søndagsaften projekt.


Fastelavnsboller (16 stk.)
Dej:
150 g smør
1,25 dl. mælk
25 g gær
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
1 æg
ca. 300 g hvedemel

Smelt smørret og tilsæt mælken. Når blandingen er kølet lidt ned, tilsættes gæren. Kom æg, kardemomme, salt og sukker i blandingen, og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til du har en fast dej. Stil dejen til hævning  i en times tid.

Creme:
2 æg
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl mælk
1 tsk vaniljesukker
Kom alle ingredienserne til kagecremen i en gryde - og pisk det godt sammen. Varm op ved middel varme, under konstant piskning og lad det koge igennem til det bliver tykt. Tag af varmen, hæld cremen i en skål og lad det køle helt af inden brug. 


Når dejen er hævet, rulles ud til ½ cms tykkelse. Skær ud i 16  stykker, og kom en teskefuld creme på hver. Fold dejen rundt om cremen, og læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter og bag dem så ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Kom glasur på toppen (jeg har tilsat lidt syltetøj for at få den lyserøde farve) og server bollerne


tirsdag den 8. februar 2011

Kogebog

Lige en anbefaling af mit seneste kogebogs-køb.
Fyldt til randen med lækker vietnamesiske mad fra Lê Lês gadekøkken. Mmmm...
Ingredienser og spændende råvare kan desuden med fordel købes i THAI SUPERMARKED
Istedgade.









mandag den 31. januar 2011

Fastelavnsboller

Dagens overspringshandling:


Fastelavnsboller (16 stk.)
Dej:
150 g smør
1,25 dl. mælk
25 g gær
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
1 æg
ca. 300 g hvedemel

Smelt smørret og tilsæt mælken. Når blandingen er kølet lidt ned, tilsættes gæren. Kom æg, kardemomme, salt og sukker i blandingen, og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til du har en fast dej. Stil dejen til hævning  i en times tid.

Creme:
2 æg
3 spsk. sukker
3 spsk. mel
3 dl mælk
1 tsk vaniljesukker
Kom alle ingredienserne til kagecremen i en gryde - og pisk det godt sammen. Varm op ved middel varme, under konstant piskning og lad det koge igennem til det bliver tykt. Tag af varmen, hæld cremen i en skål og lad det køle helt af inden brug. 


Når dejen er hævet, rulles ud til ½ cms tykkelse. Skær ud i 16  stykker, og kom en teskefuld creme på hver. Fold dejen rundt om cremen, og læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter og bag dem så ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Kom glasur på toppen (jeg har tilsat lidt syltetøj for at få den lyserøde farve) og server bollerne - Ja og hvis du gerne vil gå all ind på efterfølgende sukkerchok, kan varm kakao kun anbefales som tilbehør.


mandag den 17. januar 2011

Fødselsdag

Jep - i dag er det min 27 års fødselsdag. Og ja, jeg er vist typen som går ret op i den slags - jo mere fest des bedre :) Fejringen startede allerede lørdag med verden bedste fødselsdagsfest - hvis jeg skal sige det selv, heh. Og der var skønne gæster, de fineste gaver, helt alm. ballondans og massere af rødvin.
Desuden var der, som I kan se, en hel del mad, som jeg da gerne vil dele ud af her...





Opskrifterne til tapas-festen kan du finde her:

torsdag den 30. december 2010

Nytårs-tømmermænds-kit

Okay, en anden vigtig ting i forhold til nytår, er jo forberedelserne til de store frygtelige tømmermænd den 1. januar.  Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden og virkelig tænke sig om, så man ikke behøver at bevæge sig længere end allerhøjst fra sin seng til sofaen...  Jeg har derfor udformet en lille huskeliste som en ekstra nytårs-service til folket!  

 

























 (Mine personlige forberedelser)
HUSK 
Til de første par timer:
Drikkeyoghurt
Panodil eller lignede..
FILM  
Gerne på meget lavt niveau..
(spørg evt. dine mandlige bekendte om de har en yndlingsfilm)
Dernæst
Burgere -oksekød, boller, salat, tomat, ost, bacon (vigtigt!) agurk, ketchup, sennep mm,,
Pommes -kartofler, salt, remoulade, ketchup 
Senere
Chips
Dip
Chokolade
Rækkefølgen kan varieres, alt efter din tilstand...

Nytårshår

Jahh det er rigtigt gættet - Jeg har gang i et nytårsaften tema..
Og vi forsætter direkte fra musikken til håret. Og her taler vi altså ikke bare almindeligt nytårshår, men ægte MAD MEN style. Personligt er mit eneste problem, at jeg mangler omkring 30 cm garn, for overhoved at komme i nærheden af min ønskefrisure...
Hmm, men det skal jo ikke forhindre mig i at give tippet videre til jer. Jeg vil dog anbefale, at gå i gang allerede nu, hvis I skal nå det fine look til i morgen - for det kræver vist en nat med masser af hårnåle for at nå målet.



mandag den 27. september 2010

Æblekage med smuldredej...


Jeg har været på arbejde i formiddags, og rykkede derfor dagens læsning hjem på sofaen i stedet for at drage mod KUA, når nu jeg kun kunne være der et par timer - ja og så var det måske også lidt pga af den rest æblekage som bare stod og ventede på at jeg skulle komme hjem og spise den. HAPS :)

Ingredienser
4-6 portioner

Smuldredej 1 ½ dl hvedemel
½ dl havregryn
3 spsk sukker
100 g smør eller
margarine

Fyld
3-4 æbler
2 spsk mørk farin
1 tsk kanel

1. Begynd med smuldredejen: Sæt ovnen på 225 °C. Bland mel, havregryn, sukker og margerine hurtigt sammen til en grynet masse. Det nemmeste er at bruge køkkenmaskinen.

2. Skræl æblerne, og fjern kernerne. Skær dem derefter i både eller skiver.

3. Smør en ovnfast form, og læg æblestykkerne i den.

4. Drys æblerne med farin og kanel. Fordel smuldredejen ovenpå.

5. Bag æblekagen midt i ovnen, indtil æblerne er bløde, og smuldredejen har fået lidt farve, 20-25 min. Servér kagen lun.


(opskriften er taget fra: http://www.imponline.dk/FactsAndTips/Cooking/apple-crumble-hmb.aspx )

fredag den 24. september 2010

Mere suppe...


I torsdags stod menuen endnu en gang på suppe (ja jeg er rimelig fattig her sidst på måneden og suppe er altså utrolig billig mad :).  
Gulerodssuppe for at være præcis.

Opskrift:
Suppe
500 g skrællede gulerødder
1 løg
1 tsk. knust ingefær
1/2 tsk. stødt spidskommen
olie
3/4 liter hønsebouillon
salt, peber
- kog det hele i ca 20 min og gi der tilsidst en tur med stavblenderen... 


Topping
Skinke i strimler - evt ristet i lidt pesto
Cremefraiche

Smoothie..

 


Jeg kan rigtig godt li SMOOTHIE især jordbær/banan. Måske fordi den minder helt utrolig meget om milkshake (men bare er sundere :) Og så er det nemt, det eneste du skal gøre er at blende:

1 håndfuld frosne jordbær
1 banan
Mælk - så det dækker
Lidt vanillesukker
Og et par mynteblade

Mmmm...

fredag den 17. september 2010

Bagning...

NÅh ja.. Jeg lever altså endnu, og afgik mod forventning ikke ved døden i denne omgang.  Er dog stadig ikke helt på toppen og må nok til min store skuffelse erkende, at det ikke blive til de vilde udskejelser i denne weekenden. Fordømt og virkelig nedtur - jeg trænger altså virkelig snart til at komme ud!!


  
So what to do, når nu øl og dans lisom ikke er en mulighed? 


Jahh, tænker at trøstespisning jo altid er et hit, og pønser derfor på at bage en helt fantastisk kage, til når Nana kommer i aften for at holde mig lidt med selvskab. Men hvad skal det være for een? 

Bagte chokolademuffins i sidste uge, og i får lige en opskrift og et par billeder derfra her, men tror jeg skal prøve noget nyt.
Hmm, måske noget alá Annes fantastiske kage fra Højskolemadklubben i onsdags...
 
Chokolademuffins 
Ingredienser
  • 125 g smør
  • 100 g chokolade, hakket groft
  • 2 spsk nescafé
  • 3 spsk mælk
  • 125 g sukker
  • 3 æg
  • 4 spsk kakaopulver
  • 110 g mel
  • 1 tsk bagepulver

Vender tilbage med den endelige beslutning...
SPÆNDENDE LIV JATAK!

fredag den 27. august 2010

SUPPE

Tja jeg er vist gået lidt i efterår allerede. Er i hvert fald røget på grøntsagssuppen for anden dag i træk. 


Den her er lavet af:
4 kartofler
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 rest broccoli
1 liter vand (ca)
1/2 bouillonterning 
salt
peber
cayennepeber

Jeg hakkede det hele i stumper og stykker, kogte det i en halv time, og blendede til sidst.  Ovenpå kom jeg creme fraiche, rejer ristet i hvidløg&olivenolie&chili og hakket basilikum&persille. Mmmm....

onsdag den 11. august 2010

Muffins med æble, kanel og kardemomme..

Mon ikke de her kan få alle til at føle sig lidt bedre tilpas? 

Opskrift på 12 muffins
2 tsk. kanel
2 tsk. kardemomme
150 g smør
200 g sukker
3 æg
1 spsk vaniljesukker
150 g mel
1 spsk bagepulver
¼ tsk. salt
2 skrællede æbler i tern.

Forvarm ovnen til 200 grader. Smelt smør og stil det til afkøling. Pisk sukker, valiliesukker og æg til det bliver lyst. Bland de resterende ingredienser i dejen, og fyld den i papirsformene.
Drys lidt kanel på toppen og bag i 15 min i ovnen.

mandag den 26. juli 2010

Skøn mandag

Først en tur i kajakklubben og så hjem til lækker frokost på altanen!!
Jeg ELSKER sommer i København... 



Menuen stod på frisk pasta med hjemmelavet pesto, hjertesalat, tomater og oliven. Mmmm...

Og den hjemmelave pesto - den lavede jeg sådan her:

Pesto
1 bundt basilikum
Et stykke parmesanost – svarende til 2-3 spsk. revet ost
1 lille fed hvidløg 
4 spsk. pinjekerner
2 deciliter olivenolie 
Saften af en ½ citron
Peber og evt. salt

Jeg kom alle ingredienser – men kun ca halvdelen af olien og citronsaften – op i min blender og gav det hele et spin. Tilsatte så resten af olien indtil konsistensen var som jeg ville have den, og smagte tilsidst til med citronsaft, peber og lidt salt.

Et sikkert sommerhit.