hvem sagde fuldtidsjob

Lad os begynde igen

ved fuldtidsjobbet

og fortsætte med

som gymnasielærer

træthed

og mørke morgner

og vækkeure

og kaffe

kaffe

afbrudt af succeser

og rette hylde

opadgående lærerhumor

utilstrækkelighed

mere træthed

eftermiddagsmørke

og fremtidsfrygt

men dog med underliggende forårsfornemmelser på en gammel grøn cykel

Slikker grådigt smagen af endelig afsked af dine læber. Og mærker suget fra endnu en dødsdømt affære bevæge sig frydefuldt mod mit mellemgulv. Holder mit hoved højt ved bevidstheden om at mit hjertet stadig kan synkes.

knæ i mine leggins og røv i min sofa

Jeg er en sucker for toiletpoesi. Jamen det er jeg! Måske har det noget at gøre med, at mine egne evner som poet rækker lige præcis det dette stadie af kulturformidlingen, måske er det fordi genren er så helt tilpas uhøjtideligt. Hmmm??? Anyway, så faldt jeg den anden dag over et lille stykke som har sat sig fast. Synes ikke helt jeg kan huske hvor det er fra. Eller hvordan det helt præcis gik. Men det bliver alligevel ved at rumstere. Så her får i min version.

Der er knæ i mine leggins og røv i min sofa

Forår, kom nu for faen!!

Er der nogen af jer som kan huske hvor man kan finde ordene henne??

VOX

Kender I VOX?? Hvis ikke, kan jeg kun anbefale dig at læse videre. VOX er nemlig en ynglings tidsrøver af format. Folkene bag betegner programmet som et radiofonisk musikmagasin og fortæller at VOX er musikdokumentarer, der fanger lyden af de bedste og mest interessante lige nu og leverer musikhistorier, som du kan fortælle videre. Spot on beskrivelse, spørger du mig!
Programmet udkommer som podcast hver anden torsdag. Og man kan efter min bedste overbevisning finde GULD, ganske ofte.
I får lige en teaser for program nr. 20 - det handler om Doktor Skousen  og 40 års jubilæet for udgivelsen af Skousen & Ingemanns "Herfra hvor vi står"

Og hvis du ligesom jeg, også fik lyst til at høre resten af historien -så lyt med her.

Copenhagen International Poetry Festival

Se mere HER

forårsfornemmelser på istedgade

Solens første stråler på københavnske næser. Titter frem fra mørket som glemt græs gemt under sne. Med missende øjne slipper vi lyset helt ind i hjertekamrene. Lader strejf af varme fylde os ud. I overhængende fare for at svømme over af smil og smeltevand 

afveje

fastspændt i spejlvendt fosterstilling
på hoved
nedefra og op
hvorfra min verden forsvinder
ude af syne
kollisionskurs
eller blot vindstød der hensætter mig
kortvarigt uden for rækkevidde