torsdag den 24. november 2011

Feist - Metals


Der er ét album som især sender vellyd ud af mine højtalere for tiden. Det kommer fra den canadiske kunstner FEIST. Det hedder Metals, og er ganske enkelt helt perfekt til grå novemberdage med stearinlys og tæpper i sofaen.
Hun giver i øvrigt koncert i Falconer Salen den 8. marts 2012.

Et julegaveønske måske?

Hør albummet via spotify her:
Feist – Metals

fredag den 18. november 2011

Girlie Hurly



På istedgade lige overfor Bang&Jensen, ligger en lille fin butik fyldt med alle slags dimser og dingenoter.
Det perfekte sted at købe gaver til næsten enhver lejlighed. Bare et tips, hvis I ligesom jeg godt kan gå lidt kold i julegaveideerne.

onsdag den 16. november 2011

Ismageriet

På Amager ude midt i ingenting, ligger københavns bedste isbiks. Butikken hedder slet og ret Ismageriet.  Jeg var forbi i frysende kulde den anden dag og isen smagte bestemt ikke dåligere på gund af årstiden. Mmm, lakisis og mynte/chokolade. Og de holder i øvrigt åbent torsdag-søndag lige indtil jul.


Ismageriet. Kongelundsvej 116, København 2300, Danmark


tirsdag den 15. november 2011

Kongelunden

Da jeg i søndags var blevet overdraget mine forældres bil udnyttede jeg muligheden for et mini roadtrip. Tog den søde mand i hånden og kørte helt derud hvor amager slutter. Til Kongelunden. Vejet var koldt, klart og virkelig smukt. Og mon ikke man sagtens kunne cykle derud også? Jeg vender i hvert fald uden tvivl tilbage.  



mandag den 14. november 2011

Kulturlisten - november

I får lige 3 kulturtilbud der står højt på min novemberliste. Og så må i endelig skrive hvis jeg har glemt noget. Input modtages med  kyshånd. 



Teater: MÅGEN.  Tjekhovs historie om fortvivlede drømme og håbløse længsler. Mågen er en af verdensdramatikkens største klassikere, som præsenteres i en ny iscenesættelse af den engelske instruktør Katie Mitchell.  Det Kongelige Teater, Skuespilhuset.
Spilleperioede 07. okt. – 13. jan. 2012.
Billetter: 75 til 395 kr



Musik: FREJA LOEB. Dansevenlig elektropop.
Lille VEGA
Fredag 25.11.2011 Kl. 21.00
Forsalg:125 kr. + gebyr



Film: JANE EYRE. Charlotte Brontës klassiker i ny anmelderost forklædning.

Efterår ved søerne


søndag den 13. november 2011

Andebryst i flødesovs

For ikke så længe siden blev mit første jagtbytte fortæret. Det var en stor dag. Som selvfølgelig indeholdt store mængder af fløde. Og det smagte altså virkelig godt.


Ingredienser

2 gråænder 1 lille gulerod 1 lille løg 1 laurbærblad 10 sorte peberkorn 1 kvist timian 50 g smør ½ l vand ¼ l piskefløde 2 spsk ribsgelé

Ænderne renses for rester af fjer og indmad og duppes tørre med køkkenrulle. Skær gulerødderne i skiver og løget i ¼. Varm smørret i bunden af en tykbundet gryde og brun ænderne godt heri. Tag dem op efter 5-8 min. og kom urterne i. Når de har taget farve, hældes vand og krydderier i. Skru ned på lavt blus, kom ænderne tilbage i gryden, læg låg på og lad det hele simre i: A) 25 min., hvis du kan lide rosa andebryst. B) 40 min. hvis de skal være gennemstegte. Nøjes du med de 25 min. må du skære lårene fra, og lade dem koge 20 min. ekstra, mens bryststykkerne holdes varme. Skyen passeres gennem en sigte i en ren gryde og koges ind. Tilsæt fløden, smag til med ribsgelé, salt og peber og jævn evt. ekstra til passende konsistens. 
Tilbehør: kartofler og Waldorffsalat. God fornøjelse…




lørdag den 12. november 2011

Kaffeslabberasen

Har I lagt mærke til den nye cafe på Enghave Plads? Den hedder Kaffeslabberasen og er en kombineret kaffebar og special-forretning. Omgivet af 70'er nostalgisk råhygge, sælges udover div. cafe klassikere, et fint udvalg af kvalitets kaffe, thé, friskbagt brød, kager, sandwich special øl. Jeg har været forbi et par gange i løbet af de sidste måneder. Og er decideret positivt stemt for det nye sted, hvor jeg både har hygge mig med morgenkomplottet, MAC'en og dagbogen...
Kaffeslabberasen - Enghave Plads 11, 1670 København, Denmark

fredag den 11. november 2011

(rigtig meget) HÅR


Jeps, jeg har været til frisør i dag. Mine lokker faldt lige som sidst på Istedgade hos SHUNT. Et sted der bestemt kan anbefales. Da jeg arbejder på projekt langt-garn (igen) er det dog ikke den store forandring der er sket. Det er virkelig meget sjovere at gå til frisøren når man er korthåret. Jeg kan næsten bilde mig selv ind at jeg er blevet et helt nyt menneske efter hver klipning. Ideen med det her indlæg var derfor at vise jer en kavalkade af mine mange hår- personlighedsspaltninger. Så værsgo.  Mit hår som det har set ud siden 2003. Og ja, I må lige bære over med mine små-narcissistiske-mig-mig-mig tendenser ;)


 Og tilsidst, naturligt hår fra 2003 (det er mig der er englen ;)



Vester Vov Vov

Kender I Vester Vov Vov? Det er en lille superhyggelig biograf og cafe på Vesterbro. Nærmere bestemt på Absalonsgade. Her satser man på smalle film, så man kan ofte få en oplevelse der er lidt anderledes end i en af byens større biografer. Desuden vises der ikke reklamer før filmen, så den ekstra tid kan man jo passende bruge på indkøb af flaskeøl eller latte i cafeen. Sager som selvfølgelig kan medbringes i mørket.
Absalonsgade 5, 1658 København V,
Bestilte billetter afhentes ½ time før,
Tlf. 3324 4200

torsdag den 10. november 2011

Efterårs eftermiddag...

Jeg har brugt min eftermiddag sådan her:
En tur gennem alle de brune blade.
Broen.
Hjemmebagt gulerodskage herfra.
Og nu afsted til svømning.
Ha en dejlig torsdag :)
 

The Kids Are Allright

Lige en film anbefaling.
Jeg var til filmhygge med et par af de dejlige damer den anden aften. Og selvom vi selvfølgelig liiiiige skulle tale om titusinde ting og først kom i gang med filmen meget senere end planlagt, var den bestemt ventetiden værd. Filmen hed The Kids Are Allright. Og den kan klart anbefales til de lange mørke vinteraftner. 
 Hvem kan modstå et stort varmt knus fra Julianne Moore og Annette Bening?


onsdag den 9. november 2011

Brune blade og kirkegårds kærlighed






Snapshots fra sidste uges tur på Vestre Kirkegård. Fordi efteråret virkelig er den smukkeste årstid... 

Favoritpletter i hovedstæder



Jeg sad lige og stenede over at mit rejsetema åbenbart er europæiske hovedstæder i år (uden at det dog på nogen måde, har smittet af på min sucessrate i geografispørgsmålene i bezzerwizzer, desværre…) Jeg har været i London, Berlin og lige om lidt Paris. Og ja, jeg ville da utrolig gerne have tilføjet Barcelona, Wien, og Rom til listen også, men er nu egentlig ret godt tilfreds med min liste. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg har en yndlings by. Har I?  Til gengæld har jeg en hel del favoritsteder i hver af hovedstæderne…










Jeg elsker steder med vand. Som Camden's sluser og udsigten over Themsen i London. Eller floden Spree der løber langs Eastside Gallery i Berlin.


Eller genbugbutikken på Bergsmannstrase  og cafeerne på Kastanien Allé

tirsdag den 8. november 2011

PARIS

I dag er der præcis en uge til jeg tager en sød mand i hånden, hopper på et fly og indtager Paris. Tja okay, det skulle så ha været sådan en endelig-færdig-med-specialet-tur. Men da jeg åbenbart ikke er super tjekket med den der afleveringsfrist er turen blevet til et tiltrængt speciale-break i stedet, hehe.. Under alle omstændigheder må I meget gerne smide tips og triks til Paris i kommentarfeltet. Det bliver jeg glad for.