onsdag den 31. august 2011

I Dagmar drikker man kildevand

I går gjorde jeg noget jeg ikke havde prøvet før. En på mange måder lærerig oplevelse. Jeg tog alene i biografen. I regnvejr. Med mig selv. Eller det vil sige, jeg var ikke den eneste i biografen. Der var bare ingen der fulgtes med mig.
Når det nu skulle være, ville jeg faktisk hellere have været HELT alene. Det var som om, det var en smule intimiderende at sidde klemt ind imellem to kærestepar, der skiftevis skulle hviske kommentarer til filmens locations til hinanden (ja det er da flot at I kan udtale navnene på samtlige pladser i Paris med perfekt fransk accent - men kunne i måske vente til EFTER filmen!) eller slås om deres kildevand og popcorn. Jeg var i Dagmar. Der drikker man kildevand. Ikke cola. (Lektie nummer 1: hellere en dårlig plads, end at være ufrivillig femte hjul på andre menneskers biodate) (Lektie nummer 2: husk kildevand)
Men oplevelsen var nu alligevel ikke helt skidt. Snarere tværtimod, sådan lidt optursagtig. Så jeg gør det snart igen. (Lektie nummer 3: film når længere ind under huden, når man er alene) Men jeg vælger nu nok en plads ude i siden, lidt for mig selv. (Lektie nummer 4: jeg har det bedre med at være kun mig, når det ikke er lige ved siden af andre der er to) Det kunne jeg se de andre alene-mennesker havde gjort. (Lektie nummer 5: der findes åbenbart mange andre der går alene i biografen)
Filmen jeg så var i øvrigt Midnight in Paris. Den var god, på den der lidt skæve Woody Allen måde. Gav mig lyst til byliv, kunstnerdrømme og natlige eventyr. Og jeg smilede hele vejen hjem. Lidt klogere. På min cykel. I regnen.

tirsdag den 30. august 2011

Tilbage

Jeg er tilbage på læsesalen efter min Berlin-optur. Og vil bare lige tease lidt for alle de fiiiiine billeder I skal se meget snart... ( = vil hellere blogge end skrive speciale, men må ikke!)





lørdag den 27. august 2011

Brotanisk Have


Jeg var forbi Botanisk Have den anden dag. En rigtig skøn park der ligger lige ved Nørreport station og rummer Danmarks største samling af levende planter. Især vil jeg anbefale at se nærmere på de gamle fine drivhuse, der efter min mening virkelig er et besøg værd. 

Sommer:
1. Maj - 30. Sept. Kl: 8:30-18:00
(Alle dage)
Vinter:
1. Okt. - 30. April Kl: 8:30-16:00
(Mandag lukket)



fredag den 26. august 2011

Jeg smutter til Berlin - so long people!










Og hvis det bare bliver halvt så godt som sidst jeg var afsted, jahh så bliver det stort...
- fotoskud fra Berlin 2009 -

torsdag den 25. august 2011

Sommerbio i Søndermarken


Hvis man ikke overskuer at tage helt til Malmø for at opleve gratis kultur under åben himmel, behøver man blot at tage turen til Søndermarken. I aften viser de her den udemærkede film Inception kl 20.45, og i morgen samme tid hives en ikke nærmere defineret zulu-favorit op af hatten.
Jeg var forbi i går aftes, hvor jeg så True Grit (rigtig fin film) og jeg syntes simpelthen det er så hyggeligt, at sidde helt indpakket i tæpper og varme trøjer og bælle kaffe under stjernerne. Det kan bestemt anbefales.


Malmøfestival

Musikken er gratis, når man i Malmø i disse dage servere den ene seværdige koncert efter den anden. Godt nok er der kun 2 af Malmøfestivallens 8 dage tilbage, så jeg er helt sikkert gået glip af alt muligt fantastisk. Men man kan stadig nå at høre både Kurt Vile og Jenny Wilson (der er to af mine personlige favoritter) hvis man hopper på toget mod Sverige, inden det hele slutter fredag aften.

Kurt Vile
Torsdag d. 25. august kl. 20
Lilla Sydsvenskan, Posthusplatsen

Jenny Wilson & Tenstra Gospel Choir.
Fredag d. 26. august kl. 19, 
Stora Scenen, Stortorget


Og vejret bliver faktisk oveni købet helt okay til koncerter under åben himmel!

tirsdag den 23. august 2011

Sommerhus liv

Jeg er taget i sommerhus med et par af de dejlige dame. 
Uden internet.
(og med det der speciale)
Men bare rolig. 
Ingen Panik. 
Jeg er tilbage i morgen.

mandag den 22. august 2011

Dyrehavens plet i solen

Jeg har sagt det før, men gentager meget gerne mig selv. Dyrehaven på Sønder Boulevard er et fantastisk sted. Også at pleje sine tømmermænd. Jeg indtog deres uforglemmelige hjemmelavede hønsesalat i solen, lørdag. Og det blir ikke sidste gang den her sommer. God mad, fine priser, lækker kaffe, udendørs sommerservering og sød skægget betjening.




søndag den 21. august 2011

solopgang over enghave


Mens jeg cyklede hjem fra byen tidligt i morges, stod solen op. Da jeg nåede Enghave var himlen rødglødende. Og jeg synes verden var så fin, at den måtte deles. Så værsgo!


fredag den 19. august 2011

Livet på læsesalen



Det fortsætter, livet på byens læsesale. Og det er måske slet ikke så slemt som det ellers virkelig føltes i mandags. Måske det har noget at gøre med at resten af verdens befolkning ENDELIG er vendt hjem fra stand, sol og feriefest. Elsker når jeg ikke er alene om mit nedtur, hehe.  Og især fordi et par af de dejlige damer faktisk har kunne lokkes med på KUA i ugens løb (= laaaange frokostpauser)



onsdag den 17. august 2011

Mænd med skæg?

Jeg har egentlig aldrig rigtig forstået min hang til mænd med skæg.
Nu går det op for mig, at jeg måske bare har set Ringenes Herre alt for mange gange...

tirsdag den 16. august 2011

Yderst på Islands Brygge..

Solen må jo have skinnet på et tidspunkt. Selv om regnen har visket erindringen væk. For jeg snublede over snapshotsne her. Fra en time på havnefronten i sidste uge. På Islands Brygge. Dernede hvor de spritnye bygninger holder op, og det næsten føles som om man er taget ud af byen.

WASTED YOUTH



For faen!
Jeg synes verden er et virkelig kedeligt, for ikke at sige røvsygt sted for tiden...
Jah, vi er næsten der hvor jeg erklærer mig for skindød, og sætte mine tilbageværende 7 ironiske bemærkninger på udsalg. Og I skal få dem billigt. For det er som om min specialevejleder slet ikke sætter pris på dem...

fredag den 12. august 2011

hov..


...så er det tid til at finde de pæne sko frem og fejre at det er fredag...

EN GRØN CONTAINER

At spise sin frokost i solen. Op af de grønne containere på KUA. Er bestemt det bedste ved en læsedag. Så er det sagt.

torsdag den 11. august 2011