Viser opslag med etiketten Museer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Museer. Vis alle opslag

lørdag den 29. november 2014

Glyptoteket





Der findes mange fine museer i København, men et af mine ynglings er Ny Carlsbergs Glyptoteket, med den dejlige vinterhave og en blanding af skulpturer, malerier og gamle mumier (!?!).  Jeg er personligt især vild med deres franske impressionistiske kunst og udsigten ud over de københavnske tage fra tagterrassen, men jeg har flere veninder der fortæller at kagerne i cafe er hele turen værd. Egentligt sært at jeg aldring har taget mig sammen til at stå i køen efter et bord. Det må der vist laves om på i nærmeste fremtid. Søndag er det tilmed GRATIS at komme ind, så hvis du ingen planer har i morgen var det måske en ide at tage et smut forbi. 

NY CARLSBERG GLYPTOTEK
Dantes Plads 7
1556 København V
Tlf. 33 41 81 41

ÅBNINGSTIDER
Tirsdag - Søndag 11-17, mandag lukket

lørdag den 28. maj 2011

Arken


For ikke så længe siden tog jeg turen til Arken sammen med de andre Kulturguider

Jeg var især fornøjet og fascineret af OLAFURs installationen Din blinde passager. Det er en lang tunnel konstrueret af træplader. Når man træder man ind i tunnelen, indhylles kroppen i en tæt tåge.  Og med kun 1,5 m synsradius må man famle sig frem, alt imens lyset og farverne i rummet skifter. Mærkeligt og en smule skræmmende at bevæge sig de hundrede meter, fuldstændig uden følelsen af kontrol..


tirsdag den 30. november 2010

At blive københavner

Sådan! Så fik jeg mig endelig taget sammen til at sætte kursen mod Københavns museum.
  Udstillingen jeg længe gerne har ville se, hedder "At blive københavner" og stiller spørgsmålene, hvad vil det sige at være Københavner? Og hvordan bliver man en del af livet i København?
Museet sætter fokus på København som indvandringsby gennem tiderne. Et emne som ligger sig tæt op af mit eget speciale. Det kan måske derfor heller ikke undre nogen at jeg fandt udstillingen rigtig interessant. 
Men jeg tror nu også, at man ville syntes om den, var man selv tilflytter, bare en smule interesseret i indvandredebatten, eller måske blot i København generelt.
Jeg vil i hvert fald mener at udstillingen klart er et besøg værd.
Åbningstider: Alle dage kl. 10-17
Priser: Voksne: 20 kroner, Børn/unge (0-17 år) gratis, Fredag gratis adgang for alle
Adresse: Vesterbrogade 59, 1620 København V

lørdag den 16. oktober 2010

Efterårsferie guide

Okay, jeg har faktisk overhoved ikke ferie, da jeg jo skal forestille at skrive speciale. MEN har alligevel hovedet fuld af feriepåfund som jeg lige ville dele med jer. Så kan det da være at nogen andre der får glæde af mine ideer.

TA PÅ TUR: 
Dyrehaven (og her skal de Vesterbrosmarte så lige være opmærksomme på at jeg mener den RIGTIGT have og ikke cafeen ;) Hvis jeg jeg var fri, ville jeg pakke madkurv og termokande, finde en tilfældig mand og holde i hånden – og så bare af sted ud i skoven og se på gule blade og kronvildt!
FILM:
Marilyn Monroe i Cinemateket (nostalgitrip og fin 50er stil)
NIAGARA, Søndag 17.10.10, Kl. 14:00
BUS STOP, Lørdag 16.10.10, Kl. 19:15
 
UDSTILLING:
World Press Photo.
De 65 udstillede billeder kan ses i: Pressen, JP/Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V.
Man, tirs samt fre kl. 13-18
Ons og tors kl. 13 -21
Lør og søn kl. 11 -18


CAFEBESØG: Kaffe, kage og berlinerstemning på Cafe LYST - Jægersborggade 56, Kbh. N. (Meget dejligt sted)



MUSIK:
Treefight For Sunlight(som jeg simpelthen er nødt til at høre live meget snart)
Kirsten & Marie
4 Guys From The Future
Thulebasen
FCAN
 
ALLE 5 bands spiller gratis til Tambourhinoceros Label Night, FREDAG DEN 22/10 DRONE, Nørrebrogade 184, 2200 København N
 
TEATER:  
Breaking The Waves på Folketeatret (fordi den skulle være fantastisk)
 
 
 
 




torsdag den 2. september 2010

Museer...

Når man nu skal skrive speciale på historie, kan man vel lige så godt udnytte situationen til at hygge sig og gå på museum. Det er jo research...  Har en plan om at besøge to af Københavns museer, hvor jeg ikke har været før. Det første bliver "Københavns Bymuseeum" (hvor de har gratis entre om fredagen). Det andet "Det Jødiske museum". Så må vi se om jeg oven i købet måske bliver klogere på mit speciale.


lørdag den 14. august 2010

LOUISIANA og regnvejr...

Jeg var i Nordsjælland igen i dag. Ja, jeg kan simpelthen ikke få nok af det søde liv. I dag stod den dog ikke på loppemarkeder - hvilket sikkert var meget godt med al den regn - men derimod på kunst på Louisiana. De viser for tiden udstillingerne WARHOL AFTER MUNCH og SOPHIE CALLE som begge virkelig kan anbefales.
 

Vi nåede også lige et smut ned til vandet inden himmelen gik helt agurk og begynde at hælde alle sine frustrationer ned over os. 


Mand, hvor er det sindssygt så meget det regner...