Viser opslag med etiketten Natteliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natteliv. Vis alle opslag

søndag den 21. august 2011

solopgang over enghave


Mens jeg cyklede hjem fra byen tidligt i morges, stod solen op. Da jeg nåede Enghave var himlen rødglødende. Og jeg synes verden var så fin, at den måtte deles. Så værsgo!


fredag den 12. august 2011

hov..


...så er det tid til at finde de pæne sko frem og fejre at det er fredag...

lørdag den 16. juli 2011

Roskilde festival 2011

Alt jeg kan sige er at det hele gerne måtte have varet fire gange så lang tid, at jeg allerede glæder mig til næste år, at festivalmennesker bare er sødere end andre, at drinks med vandmelon og ananas bestemt bør indførers som fast pensum i det virkelig liv, at orange scene stadig duer og at latino-knæklys  holder helt til næste morgen!!  








onsdag den 11. maj 2011

forårsnætter

Jeg er helt sikker - den her næste - sommeren - er cyklet hjem igennem byen - med bare tæer i mine sko og uden jakke på - i mørket - med duften af sommerregn, våd asfalt og nyudsprungene blomster i mine næsebord - så nu tror jeg på den - sommeren...

søndag den 27. marts 2011

Mames Babegenush

Christ, hvor jeg elsker dans og fest på en fredag. Og ja, denne fredag var en festdag. Og dansegulvet ikke blot kogte, men sydede ligefrem. Udviklede sig til kæder  af mennesker med hænderne strakt ud for at nå hinanden, mens de dansede sig gennem det sveddryppende varme lokale, helt fyldt op af musikkens smittende energi. Bandet der iklædt dyrekostumer (?) satte gang i alt med ben, var Mames Babegenush, der spiller jødiske-inspireret klezmer musik. Og der var fest. Og det var fredag.


Hør musikken her
eller

køb den her 


mandag den 21. marts 2011

Hvordan man allebedst bruger en weekend!


Jeg må indrømme at jeg altså er en smule nedslået over allerede, at skulle vinker farvel til en skøn-skøn weekend. Til lækker mad på Lele, vin på Malbeck, kaffe på Enghaveplads, fest på Dyrehaven, farver på RIESEN, loppemarked i KB Hallen, jordbærkage i solskin og Norgestur planlægningsmiddag med de sagnomspundne Summerbird Flødeboller. 
Mandag vig bort!



mandag den 28. februar 2011

Wascator & 90'er cowboyvesten

E N   K Æ R L I G H E D S  H I S T O R I E






Wascator
Refsnæsgade 32-34 , København N. 2200
Man - Tors 12:00 - 00:00
Fre - Lør 12:00 - 02:00

mandag den 7. februar 2011

Iron & Wine

Efter en særdeles begivenhedsrig weekend, der bl.a. bød på massive mængder af rød læbestift, tvivlsom kunst, kirsebærvin, kinddans, musik på Vega - og gement tarveligt tyveri af penge og Iphone (så må man godt sige pis!) er der en enkelt ting som har sat sig særligt fast. Og nej det var ikke den spændende opgave med at udfylde forsikringspapirer. 


Det der derimod står tilbage er en helt ny yndlingssang....
Efter Iron & Wine koncerten i går, må jeg dele den her med jer:
Tree By the River af Iron & Wine 


Elsker -elsker den her akustiske version, længder bedre end albumudgaven...

søndag den 30. januar 2011

Sommerstedet og juice med sukker


Tror at jeg efter i torsdags, med bestemthed må insistere på, at enhver natlig udflugt på Vesterbro ender på Sommerstedet. Her kan man nemlig ikke blot spille terning, og konsumere de sidste vigtige øl. Næhh, det der virkelig sætter sit indtryk er den ekstra service der følger med et besøg på det brune bodega. Når Cindy oppe fra bagved baren, råber og dirigere de lidt for fulde mænd væk fra de lidt for søde piger. Eller deler gavmildt ud af sine gode råd mod kvalme og tømmermænd. Hvem skulle have troet, at man kunne få det såå meget bedre ved blot at drikke juice med sukker..?

mandag den 17. januar 2011

Fødselsdag

Jep - i dag er det min 27 års fødselsdag. Og ja, jeg er vist typen som går ret op i den slags - jo mere fest des bedre :) Fejringen startede allerede lørdag med verden bedste fødselsdagsfest - hvis jeg skal sige det selv, heh. Og der var skønne gæster, de fineste gaver, helt alm. ballondans og massere af rødvin.
Desuden var der, som I kan se, en hel del mad, som jeg da gerne vil dele ud af her...





Opskrifterne til tapas-festen kan du finde her:

torsdag den 13. januar 2011

BKS Garage

I fredags var Tonje så vældig sød og hev mig med til af Anders Bülow og Astrid Myntekærs fernisering. Det foregik på BKS Garage der ligger stenkast fra hvor jeg bor. Intet mindre en perfekt, når det nu insisterede på at være mindst 40 minusgrader udenfor, og jeg alligevel ikke rigtig kunne overskue at blive hjemme en fredag aften.
 

Astral

Anders Bülow og Astrid Myntekær

BKS Garage; Udstillingsstedet for Kunstakademiets Billedkunstskoler
8. - 29. januar 2011
Tirsdag - Fredag kl. 12-17 og Lørdag kl. 12-15 

mandag den 3. januar 2011

Nytårsaften

Hej igen, håber I har nydt stilheden. Den stopper her.
Før livet går videre, er jeg dog nød til at hænge bare en lille smule fast i nytårstemaet. Sige tak for at verden gad lytte (og danse) til mit nytårssoundtrack, og for at min forsvundne dansesko dukkede op igen... selv om det først var dagen efter. 
Længe leve askepot, MERE tyl, krøllede prinser og kransekage.

fredag den 31. december 2010