For ikke så længe siden blev mit første jagtbytte fortæret. Det var en stor dag. Som selvfølgelig indeholdt store mængder af fløde. Og det smagte altså virkelig godt.
Ingredienser
2 gråænder
1 lille gulerod
1 lille løg
1 laurbærblad
10 sorte peberkorn
1 kvist timian
50 g smør
½ l vand
¼ l piskefløde
2 spsk ribsgelé
Ænderne
renses for rester af fjer og indmad og duppes tørre med køkkenrulle.
Skær gulerødderne i skiver og løget i ¼. Varm smørret i
bunden af en tykbundet gryde og brun ænderne godt heri. Tag dem op efter
5-8 min. og kom urterne i. Når de har taget farve, hældes vand og
krydderier i. Skru ned på lavt blus, kom ænderne tilbage i gryden, læg
låg på og lad det hele simre i:
A) 25 min., hvis du kan lide rosa andebryst.
B) 40 min. hvis de skal være gennemstegte.
Nøjes du med de 25 min. må du skære lårene fra, og lade dem koge 20 min.
ekstra, mens bryststykkerne holdes varme.
Skyen passeres gennem en sigte i en ren gryde og koges ind. Tilsæt
fløden, smag til med ribsgelé, salt og peber og jævn evt. ekstra til
passende konsistens.
Tilbehør: kartofler og Waldorffsalat. God fornøjelse…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar