lørdag den 31. marts 2012

Amerikanske pandekager med banan...



Den eneste jeg kender der ikke kan lide pandekager er min farfar. Han voksede op på landet hvor der efter sigende altid var adgang til billige friske æg og nymalket mælk. Han fortæller ofte om hvorledes han blev tvangsfordret med pandekager det meste af sin jyske barndom. Jeg synes det lyder som himlen, mens min fine farfar altså påstår at man godt kan blive småtræt af fænomenet pandekager efter for at have indtaget al for store mængder.  Jeg er dog (næsten) overbevist om at han ikke ville kunne sige nej til denne amerikanske model med banan, som jeg biksede sammen forleden morgen. For den var nemlig virkelig god.

How to:
  • 4 dl. mel
  • 1 tsk. salt
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 æg
  • 1 tsk. olie
  • 3 dl. skummetmælk
  • ½ banan, most

Pisk æg og mælk sammen og tilsæt banan og olie.
Bland mel, sukker, salt og bagepulver og hæld det i lidt ad gangen..

Læg små klatter dej på en varm pande og steg pandekagerne et par minutter på hver side, indtil de er blevet lysebrune.
 

2 kommentarer:

  1. Gotta try that! :-) Ser for lækkert ud!

    www.pef3.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Jah det skal du gøre, de er lidt for lækre...

    SvarSlet