søndag den 19. september 2010

Det vil jeg se:

V O I C E S
Et af mine absolutte ynglings teatre er BETTY NANSEN. De spiller fra den 24 september forestillingen "VOICES" og jeg synes virkelig det tegner til at blive et fantastiske stykke. Folk som Ane Trolle, Blæs Bukki, og PJ Harvey er indover  -og så kan det da næsten ikke gå galt!
Uha må vist til at få bestilt årets teaterbilletter meget snart.
Læs evt. mere om stykket HER

lørdag den 18. september 2010

GENNEM BYEN...

Stærkt inspireret af DAN TURÉLL mener jeg at alle burde unde sig selv en tur gennem Vesterbros gader en gang i mellem.

 "Gennem byen en sidste gang"
Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang
det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
og jeg vil vide det er den sidste gang
og jeg vil vælge min rute med omhu
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker ..


At gå ud af døren uden mål og lade sine ben fører sig. 
Lørdag eftermiddag endte jeg her: 
Enghave plads

  
 
Vestre Kirkegård
Vesterbrogade...


fredag den 17. september 2010

Bagning...

NÅh ja.. Jeg lever altså endnu, og afgik mod forventning ikke ved døden i denne omgang.  Er dog stadig ikke helt på toppen og må nok til min store skuffelse erkende, at det ikke blive til de vilde udskejelser i denne weekenden. Fordømt og virkelig nedtur - jeg trænger altså virkelig snart til at komme ud!!


  
So what to do, når nu øl og dans lisom ikke er en mulighed? 


Jahh, tænker at trøstespisning jo altid er et hit, og pønser derfor på at bage en helt fantastisk kage, til når Nana kommer i aften for at holde mig lidt med selvskab. Men hvad skal det være for een? 

Bagte chokolademuffins i sidste uge, og i får lige en opskrift og et par billeder derfra her, men tror jeg skal prøve noget nyt.
Hmm, måske noget alá Annes fantastiske kage fra Højskolemadklubben i onsdags...
 
Chokolademuffins 
Ingredienser
  • 125 g smør
  • 100 g chokolade, hakket groft
  • 2 spsk nescafé
  • 3 spsk mælk
  • 125 g sukker
  • 3 æg
  • 4 spsk kakaopulver
  • 110 g mel
  • 1 tsk bagepulver

Vender tilbage med den endelige beslutning...
SPÆNDENDE LIV JATAK!

mandag den 13. september 2010

Sygdom og serier...

Okay, jeg ligger nu helt syg og døden nær på min sofa på 2. dagen. Og vi taler ikke engang om tømmermænd her - for så ville det vel på en måde være okay. Jeg har derfor heller ikke de helt store ting at berette (i hvert fald ikke når man ser bort fra den spændene udvikling i de røde nuancer omkring min næse).
Dog har jeg her på mit dødsleje formået at lave en lille guide til de bedste serier at fordrive sygdomme med. Bare hvis der mod forventning skulle findes andre i samme skæbnesvangre form for kedsomhedsstadium som jeg.








Den første er ny og har hjulpet mig gennem kedsomheden de sidste par dage.
"White Collar"

Nr. 2 er den absolutte favorit (også når jeg ikke er syg) Men da jeg desværre allerede har pløjet mig igennem samtlige sendte afsnit (næsten fire sæsoner) må jeg, sammen med resten af verden vente en hel uge mellem hvert nyt afsnit.
"Mad Men"

3eren på listen er en gammel flamme. Vi havde et seriøst forhold sidste vinter. Et forhold som desværre endte brat efter jeg erkende min afhængighed (efter en uge i totalt mørke og uden kontakt med andre mennesker) og tog en kold tyrker. 
"BONES"

Og efter at have brugt 5 år af mit liv på en øde ø, sammen med de sidste på listen, kan jeg nok ikke komme udenom at nævne:
"LOST"

Fire bud på seriøs tidsfordriv.  Hvis nogen skulle have andre forslag modtages de med kyshånd fra damen med snotnæsen på sofaen.

lørdag den 11. september 2010

Hov..


Puha, det er hårdt for mit dankort med veninder der lokker mig i fordærv og nærmest tvinger mig til at købe alt for mange fine ting.

Opdagede til min overraskelse at flere fremmede objekter var kommet med mig hjem efter bare et par timer inde i byen..  
Bl.a disse strømpebukser som jeg tænker kunne være rigtig fine til den (fake) lædernederdel jeg også kom til at købe..  Stod dog også imod et par gange, og undgik (men også kun liiige) med nød og næppe  at komme hjem med:
 
En meget fin (og dyr) rød kjole fra Urban Outfitters. Og de lækre brune ruskindsstøvler fra Bianco. 

fredag den 10. september 2010

Svømning

Thilde og jeg er begyndt til svømning igen - Jaja og ikke nok med det, vi er efter KUN 4 år på letøvet rykket op på øvet. Bare gi' os sådan et par årtier endnu, så bliver vi sgu rutinerede.. Heldigvis er det så ikke resultaterne i bassinet som tæller. Det der er rigtig vigtigt er, hvorhenne vi skal drikke øl efter træning. Hvilken slags øl vi skal have - Om vi skal spise noget - Og hvem der kan fortælle de bedste røverhistorier...
I går faldt valget på Von Fressen ( Vesterbrogade 124, 1620 København V.) Erdinger Weissbier, oliven og pastaret... Meget meget fint. Især fordi vi fik kapret den gode sofa med udkig til både det meget forelskede snave-par i hjørnet (hehe det er altså lidt skægt at man kan være så opslugt) og vigtigere endnu, de lækre mænd når de var ude og ryge.

torsdag den 9. september 2010

Frokost!

Midt imellem dagens kajaktur og læsningen på KUA blev der tid til frokost på Katrines altan i solskinnet.
Skønt!!

onsdag den 8. september 2010

Long time no see...

Hej igen, ja jeg ved godt det er længe siden.  Men har været hængt op med masser af meget vigtige gøremål.

Har blandt andet spist frokost i det grønne, Christian og Kira.



Tåget rundt på mørke skumle barer med Thilde.






Reddet børn i Afrika med Ida Mari.



 
Og vigtigst af alt. Husket at flashe min spritnye Iphone til alt og alle mens jeg bidrog til løjerne.

torsdag den 2. september 2010

Museer...

Når man nu skal skrive speciale på historie, kan man vel lige så godt udnytte situationen til at hygge sig og gå på museum. Det er jo research...  Har en plan om at besøge to af Københavns museer, hvor jeg ikke har været før. Det første bliver "Københavns Bymuseeum" (hvor de har gratis entre om fredagen). Det andet "Det Jødiske museum". Så må vi se om jeg oven i købet måske bliver klogere på mit speciale.


onsdag den 1. september 2010

Hvad dag er det i dag??

Hmm, jeg forstår det ikke, kalenderen viser onsdag (har tjekket flere gange og det er helt sikkert) men min indre ugeplan insistere hårdnakket på weekend, Gin&Tonic, dansesko, RISEN og flirt for alle pengene... Fordømt!! (er nød til at høre meget høj musik og spise peanuts til utrolig sent i nat)

søndag den 29. august 2010

Bavnehøjbadet

Trist...  I dag var sidste dag det fine Bavnehøjbad havde åbent denne sommer. Men jeg kommer igen - bare vent sådan omkring 8-9 måneder, så er jeg tilbage.... FUCK det gik lige op for mig at der er VIRKELIG lang tid til næste sommer. Trist...
Billederne er i øvrigt fra i fredags hvor solen kiggede frem et lille øjeblik.
Bavnehøj Friluftsbad. Fri entre. Enghavevej 90, Kbh. SV.

fredag den 27. august 2010

SUPPE

Tja jeg er vist gået lidt i efterår allerede. Er i hvert fald røget på grøntsagssuppen for anden dag i træk. 


Den her er lavet af:
4 kartofler
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 rest broccoli
1 liter vand (ca)
1/2 bouillonterning 
salt
peber
cayennepeber

Jeg hakkede det hele i stumper og stykker, kogte det i en halv time, og blendede til sidst.  Ovenpå kom jeg creme fraiche, rejer ristet i hvidløg&olivenolie&chili og hakket basilikum&persille. Mmmm....

Sommerbio i Søndermarken

Jeg var til Sommerbio i Søndermarken med Ida Mari i går. SÅ HYGGELIGT at sidde pakket ind i tæpper og drikke varm kaffe. Vi så Tarantinos 'Inglourious Basterds' og mand den er god...

mandag den 23. august 2010

Genbrugsguld!

OKAY isdronningen er tilbage... (ja jeg har hørt det er smart at se sur ud på den her slags billeder, men bom bom måske det også kan skræmme evt. læsere væk??)
Egentlig har jeg ellers alt mulig grund til at smile, jeg har nemlig (ud over weekendens førnævnte halsbrækkende aktiviteter) været på genbrugs shopping på landet. Et kæmpe HIT. Se bare her hvad jeg fandt..

søndag den 22. august 2010

Mere vand..























 Gæt hvad jeg har lavet i weekenden....? - ud over det sædvanlige dødsdruk og div. pinlige episoder selvfølgelig!Ville sådan ønske jeg kunne sige at jeg rent faktisk havde windsurfet, men er bange for at det er mere rammende at beskrive oplevelsen som fald-fra-surfbræt mange mange gange. Men det var sjov!! Og er stadig overbevist om at jeg er et naturtalent, skal bare lige finde frem til de skjulte evner som må ligge liiiige under overfladen. 
  Jeg var heldigvis ikke den eneste som faldt i, hehe...